Bakkehusmuseet
Rahbeks Allé 23
1801 Frederiksberg C
Telefon 33 31 43 62
Bakkehusmuseet åbnede i 1925 under navnet De Rahbekske Mindestuer med støtte fra både offentlig og privat side. Siden udvidedes museet med mindestuer for digterne Johannes Ewald og Adam Oehlenschläger. I 2002 åbnede museet en ny fløj, hvor Rahbekkernes køkken er rekonstrueret. Dertil kommer museets bibliotek samt to rum, der anvendes til skiftende udstillinger. Bygningen er i dag ejet af Frederiksberg Kommune, og den er omgivet af et offentligt anlæg og en privat museumshave.
Foruden museet rummer Bakkehuset også en legatbolig, der på skift tildeles en litterær personlighed. For tiden forfatterne Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle.
Museet ledes af mag. art. Gertrud With og er en selvejende institution med egen bestyrelse. Se organisationen her