Guldalderen

Betegnelsen guldalder bruges i Danmark om den første halvdel af 1800-tallet på grund af overfloden af kunstnerisk skaberkraft inden for litteratur og billedkunst. Åndslivet blomstrede med stor gennemslagskraft, og perioden fascinerer stadig, bl.a. i kraft af dens skønhedsglæde og dens betydning for borgerlig selvforståelse. Litterært kan nævnes forfattere som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger, og billedkunstnerisk blandt mange andre C.W. Eckersberg, Christen Købke og Constantin Hansen. Men den kulturelle rigdom i perioden omfatter også eksempelvis C.F. Hansens klassicistiske arkitektur, Bournonvilles balletter samt Bertel Thorvaldsens skulpturer.

Guldalderen falder i Danmark sammen med Romantikken, og mange af de romantiske tanker og idealer om kærlighed, besjælet natur, nationalfølelse, individ og geniets skaberkraft genfindes i guldalderkunst- og litteratur. Læs om Romantikken.

Egentlig var det en kaotisk tid for landet: Efter flere store brande i København blev byen udsat for englændernes bombardement i 1807, landet mistede sin flåde og gik i 1813 bankerot. Og året efter måtte Danmark afstå Norge. Ikke desto mindre fremstår tiden 1800-1850 i umiddelbart tilbageblik som harmonisk og idyllisk på grund af periodens kulturelle, idéhistoriske rigdom. Mange af tidens fremtrædende kulturpersonligheder mødtes og inspireredes gensidigt hos ægteparret Rahbek i Bakkehuset.