Kamma Rahbek (1775-1829)

Karen Margarethe Heger, som Kamma Rahbeks pigenavn var, voksede op i den fædrene bryggergård i Nørregade i København som datter af assessor Hans Heger og Anna Louise, født Drewsen. I en tid, hvor pigers uddannelse må betegnes som mangelfuld, sørgede især faderen for udfordringer til den begavede og tænksomme pige, der således bl.a. lærte botanik og astronomi foruden adskillige sprog. Eksempelvis mestrede hun som noget ganske usædvanligt engelsk som 10-årig. Hun interesserede sig også brændende for litteratur, og hendes forhold til den 15 år ældre Knud Lyne Rahbek, ven til Kammas bror Carl Heger, er formentlig startet som et kulturelt åndsfællesskab. De blev forlovet 1797 og gift året efter. Ægteskabet var lykkeligt, men de fik ingen børn.

 

I Bakkehuset skabte Kamma Rahbek et hyggeligt og gæstfrit hjem uden snobbede eller trivielle grænser. Vennekredsen var stor og talte tidens intellektuelle, kulturelle skønånder og ypperste personligheder. Sammenkomsterne kunne udvikle sig til litterære seancer, hvor man legede med klassiske tekster og jonglerede med rim, vers, form og indhold. Især den helt unge generation af forfatterspirer, 1800-tallets guldalderdigtere, søgte og fik Kamma Rahbeks støtte som ligeværdig intellektuel sparringspartner. Som det kloge, humoristiske og diskussionslystne menneske hun var, fik enhver samtale med hende en fornøjeligt udviklende og opdragende effekt uafhængigt af emnet.

 

Til Bakkehuset hørte dengang en syv tønder land stor have, hvor Kamma Rahbek passioneret og næsten videnskabeligt dyrkede sjældne planter og smukke blomster. Med græsplæner og en lille dam var haven et af de første, private, romantiske haveanlæg i Danmark. Her kunne man gå små ture på de bugtede stier og samtidig med den begavede samtale nyde de skønne naturscenerier, efterhånden som de åbenbaredes. Lidt usædvanligt for tiden plukkede Kamma Rahbek blomsterne og tog dem med indenfor, hvor hun arrangerede dem i buketter eller flettede kranse af dem.

 

En af Kamma Rahbeks interesser var æskefremstilling. Dette var dengang en almindelig fritidsbeskæftigelse for borgerskabet, der brugte æskerne til opbevaring af spil, knapper, cigarer og andet. Kamma Rahbek udviklede syslen til perfektion, og hun fremstillede sine æsker af luksuøse papirmaterialer, gerne købt i Hamburg, og fremtryllede fantastiske, avancerede æsker helt fra bunden. Med guldborter, løvefødder, spejleffekter og påmalede motiver eller akvareller under glas i låg og bund er de at betragte som individuelle kunstværker. De fine illustrationer i æskerne vidner sammen med større tegninger om, at den fingernemme Kamma Rahbek havde evner for at tegne og male, og som ung havde hun da også fået tegneundervisning af den senere berømte billedhugger Bertel Thorvaldsen, før han drog til Rom. Husets gæster blev på kærlig vis beordret til at deltage i fremstillingen af æsker, heriblandt den norske guldaldermaler J.C. Dahl.

 

Kamma Rahbek var ikke forfatter, men havde en meget omfattende korrespondance med flere hundrede pennevenner, blandt andre biskop J.P. Mynster og bibliotekar Christian Molbech. Hun skrev i en helt personlig og sprudlende stil, hvor selv ubetydelige emner blev levendegjort i raffinerede, sproglige fremstillinger. Store dele af denne brevveksling er udgivet i bogform. De giver et forbløffende moderne indtryk af en talentfuld og begavet kvinde, der for 200 år siden udelukkende på grund af sine menneskelige kvaliteter omgikkedes tidens fremmeste personer i ligeværdig respekt.