Besøg os

Bakkehuset set fra gårdsiden. Akvarel af Viggo Dahl fra 1925

Bakkehuset har en lang historie og har rummet alt fra landevejskro til salon, åndssvageanstalt og museum. Huset betragtes for at være Frederiksbergs ældste og har dannet ramme om mange forskellige skæbnefortællinger igennem tiden. Følg husets historie fra dengang til nu herunder.

 

Det ældste hus på Frederiksberg

 Før det nuværende hus har der ligget et andet Bakkehus på grunden. Det første Bakkehus blev bygget i 1621 og var et ud af tre små vangehuse, der blev opført i tilknytning til kongens nye avlsgård, kaldet Ladegården. Vangehusene var små husmandssteder i bindingsværk med tegltag, der var beboede af vangemænd, der havde forskellige opsynsforpligtelser. Ladegårdsdriften ophørte i 1651, og få år efter brændte Bakkehuset ned i forbindelse med Svenskekrigen.
Det nuværende Bakkehus er opført omkring år 1674. Tæt på Bakkehuset lå på det tidspunkt en landevej, som gik mellem København og Roskilde, og på den anden side af bakken lå landsbyen Valby. Omgivelserne omkring Bakkehuset var landlige, og der var et stort jordareal knyttet til huset.
I dag anses Bakkehuset for at være Frederiksbergs ældste bygning.
 

Landevejskro og sommerophold

Det nuværende Bakkehus blev i mange år anvendt som traktørsted og landevejskro. I 1756 blev Bakkehuset købt af greven Johan Ludvig Holstein, som ønskede en bolig tæt på Frederiksberg Slot. Holstein tog blandt andet initiativ til at ændre den landevej, der hidtil havde løbet parallelt med den nuværende Rahbeks Allé, syd om Søndermarken mod landsbyen Valby og videre mod Roskilde. I stedet ønskede Holstein, at landevejen, som er en del af den nuværende Vesterbrogade, skulle fortsætte op over Frederiksberg Bakke forbi Frederiksberg Slot. Imidlertid døde Holstein i 1763, og hans projekt blev først realiseret, da kongen i 1776 forlængede Vesterbrogade fra et skarpt knæk ved Sorte Hest. Ændringen af vejen fik konsekvenser for Bakkehuset, for da vejen ikke længere løb forbi huset, var det ikke muligt at drive kro. I stedet blev huset, som var et fritliggende gårdskompleks med fire bygninger, lejet ud til sommergæster. Bakkehusets beliggenhed viste sig at være ideel for landlige sommerophold, og dette kom på mode blandt det dannede og bedrestillede borgerskab i løbet af 1700-tallet. Bakkehuset blev med sin landlige beliggenhed på bakken, hvor der var en fin udsigt ud over det omkringliggende landskab, betragtet som et alternativ - måske også et frirum, til det travle, trængte og beklemte byliv bag Københavns volde.

En af de sommergæster, der flyttede ind i Bakkehuset i sidste del af 1700-taller var forfatteren Christen Pram - ungdomsven af Knud Lyne Rahbek. I 1780 flytter Knud Lyne Rahbek selv ind som lejer i sommerhalvåret, og fra 1787 vælger han at bosætte sig som fast lejer året rundt. Der opstår omkring Bakkehuset et lille miljø af unge studenter og forfattere i disse år. Da Rahbek i 1798 giftede sig med Kamma Heger, flyttede de ind i hans lille ungkarlelejlighed, hvor de boede de første fire år af ægteskabet.

Hjornestuen Hetsch

Ægteparret Rahbek i Hjørnestuen i Bakkehuset. Tegning af Christian Hetsch fra 1883

Knud Lyne Rahbek køber Bakkehuset

I 1802 købte Rahbek hele Bakkehuset for 7200 rdl. og ægteparret flyttede fra den lille lejlighed på 1. sal ned i den større lejlighed i hovedfløjens stueetage, hvor der i dag er indrettet museum. Bakkehuset bestod på dette tidspunkt af fire fløjbygninger. I fløjbygningerne var der foruden ægteparret Rahbeks egen lejlighed flere andre lejligheder med plads til egen husholdning og derudover en række ekstra værelser, som kunne lejes ud. Rahbek supplerede dermed sin indkomst som underviser og tidsskriftredaktør med at leje dele af Bakkehuset ud, ligesom forgængerne i huset havde gjort.

Kamma og Knud Lyne Rahbek boede i Bakkehuset til deres død i henholdsvis 1829 og 1830 og i deres tid blev stedet et centrum for dansk litteratur og kulturliv. I deres hjem kom berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, N.FS. Grundtvig, B.S. Ingemann, Henrich Steffens, Poul Martin Møller, H.C. Andersen og mange flere. I begyndelsen startede med en mindre kreds bestående af Kamma Rahbeks søskende Carl, Stephan og Christiane Heger samt Adam Oehlenschläger, men denne kreds blev efterhånden udvidet. Kamma Rahbek spillede som værtinde og sparringsrolle en vigtig rolle.

Læs mere om Bakkehusets personkreds her.

 
 
Heinrich Buntzen Bakkehuset udsigt
 
Bakkehuset og udsigten til København. Gouachemaleri af Heinrich Buntzen fra 1820'erne
 

Åndssvageanstalt og børneasyl

Efter Kamma og Knud Lyne Rahbeks død blev Bakkehuset solgt. En overgang ejedes huset af Leo Hamm, som foretog en masse om- og udbygninger på huset. I 1855 blev stedet købt af en komite, som ville oprette en ”Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn”. I november samme år åbnedes anstalten på Bakkehuset, men det gamle Bakkehus blev hurtigt for trangt for den voksende institution, og forarbejdet til en udvidelse påbegyndes. I 1859 tegnede arkitekten F. Meldahl en ny, monumental bygning til anstalten, som i dag er Bakkehusets nabo. Her flyttede anstaltens beboere ind i 1860. I perioder blev det gamle Bakkehus lejet ud og ellers anvendte anstalten huset til skiftende formål.

 
 Historisk foto af Bakkehuset
 
 Bakkehuset set fra havesiden i 1920
 

Bakkehuset bliver museum

Omkring år 1900 var Bakkehuset meget nedslidt og to af de fire fløjbygninger var blevet revet ned. Bygningen ejedes fortsat af Åndssvageanstalten, men blev ikke længere anvendt. I 1903 blev der givet tilladelse til, at man kunne vise en lille udstilling i Bakkehusets stueetage med fokus på ægteparret Rahbek og deres tid. Udstillingen skabte interesse for og opmærksomhed omkring det gamle hus og dets kulturelle betydning. Efter udstillingens afslutning begyndte forskellige personer at arbejde for, at stedet kunne blive et permanent museum. Det lykkedes, og den 3. juni 1925 blev museet indviet under titlen ”Bakkehuset. De Rahbekske Mindestuer”. I begyndelsen bestod museet af fire stuer i stueetagen, og dette areal blev få år efter udvidet med to små rum, som præsenterede forfatterne Johannes Ewald og Adam Oehlenschläger. Bygningen gennemgik en stor restaurering i årene op til museets åbning, og man forsøgte at føre husets udseende tilbage til 1700-tallets. Begge fløjbygninger og haven udenom huset blev i 1935 købt og skænket til Frederiksberg Kommune af historiografen Louis Bobé og hans hustru. I 1954 nyindrettede museumsinspektør Tove Clemmesen Bakkehuset, så møblering, vægfarver og gardinophæng i højere grad svarede til Rahbeks tid. I 2002 udvidedes publikumsarealet med en rekonstruktion af ægteparrets ildstedskøkken, to ekstra udstillingsrum og et bibliotek i stueetagen. I 2017 blev den tidligere legatbolig på museets 1. sal indrettet som publikumsareal, og her vises i dag skiftende udstillinger med fokus på guldalderen, personkredsen omkring ægteparret Rahbek og husets historie samt moderne litteratur, inspireret af Bakkehusets kernefortælling.

I 2013 fusionerede Bakkehuset med Alhambra (tidl. Revymuseet), Storm P Museet, Møstings Hus og Cisternerne, og det hele blev til Frederiksbergmuseerne. Læs mere om Frederiksbergmuseerne her.

 

Bakkehusplakaten 1903

Plakat fra den første udstilling på Bakkehuset i 1903. Udført af Erick Struckmann